Lad mig ikke lyve overfor jer. For ved at godtage mine løgne som var de sandhed, opmuntrer I mig til at lyve. Sandheden kan være jer smertelig, men tag den som den kommer.

Lad mig ikke udnytte jer. For ved at gøre det gør I jer medskyldige i min flugt fra ansvarligheden.

Belær mig ikke, moraliser ikke, skæld mig ikke ud eller bebrejd eller diskuter med mig, hverken når jeg er fuld eller ædru. Og lad være med at hælde min sprut ud. Måske får I det bedre af det, men det forværrer situationen.

Stol ikke på mine løfter, for det er bare min måde at udsætte smerte på. Og lad være med at lave om på aftaler. Hold fast på enhver en gang indgået aftale.

Lad være med at hidse dig op overfor mig. Du skader dig selv og enhver mulighed for at hjælpe mig. Lad være med at dække over eller fjerne følgerne af mit drikkeri. Det kan mindske krisen men forlænger sygdomsudbruddet uendeligt.

Og lad frem for alt være med at løbe fra realiteterne, som jeg gør. Min sygdom, alkoholisme, bliver værre efterhånden som mit drikkeri fortsætter. Begynd fra nu af at lære om, at forstå og at tilrettelægge min rehabilitering. Jeg har brug for en læge, en rådgiver, en psykolog, EN ALKOHOLIKER DER ER KOMMET SIG, fra Gud. For jeg kan ikke hjælpe mig selv.

Jeg hader mig selv, men jeg elsker jer. Intet at gøre er det værst tænkelige valg, I kan træffe.

Vær sød at hjælpe mig.

Jeres alkoholiker

Ukendt kilde.