Bag om Soberspace

Jeg håber, du har fået indtryk af, at alkoholisme ikke kun påvirker alkoholikeren; men i høj grad også omgivelserne, og at det værste man kan gøre er ikke at gøre noget.

Problemer omkring alkohol er stadig noget "man nødig taler om", fordi det betragtes som en indgriben i den personlige frihed. Hvis du efter at have læst de foregående sider er blevet mere villig til at gøre noget ved "sagen", er jeg meget tilfreds.

Jeg betragter Internettet som det perfekte sted at søge oplysninger, hvis man vil være fuldstændig anonym. Derudover er Internettet både hurtigt, effektivt og billigt.

Jeg hedder Niels Michael Tener og var gennem en Minnesotakur i 1995. Jeg kendte intet til hverken Minnesotakur eller AA, før jeg kom i behandling, men havde prøvet antabus nogle gange - uden held.

Noget af det første jeg ledte efter, da jeg kom på "Nettet", var ordet Minnesotakur - og kunne ikke finde noget om emnet. Jeg besluttede derfor at udarbejde noget materiale selv. Ordet Minnesotakur har stadig en odiøs klang mange steder. Jeg håber du har fundet nogle svar på denne hjemmeside.

20 års erfaring fra EDB branchen, uddannelse indenfor marketing og organisation - samt personlige erfaringer med alkoholisme er vel ikke den ringeste baggrund.

Det er ingen skam at være alkoholiker
- det er en skam ikke at gøre noget ved det

Tak fordi du læste med så langt - og har du kommentarer, til det du har læst - ser jeg frem til at modtage en e-mail fra dig. Skriv til info@soberspace.dk  

 

 

tilbage    home sitemap
   tilbage   home  sitemap