Lene skrev nedenstående brev
til sin far. Tidligere på dagen havde hun havde været med til en
intervention, hvor hendes far tog i behandling.
Kære Far! Jeg bliver nødt til at skrive til dig, for du er i mine tanker hele tiden. Jeg tænker på, om du har det godt, for du så meget chokeret ud i dag, mere end jeg havde regnet med. Jeg har aldrig set dig sådan før. Det har været svært at gå op og ned af dig, og vide, at snart kom dagen, hvor du skulle tage dit livs største beslutning. Far, jeg elsker dig overalt på jorden, og
jeg ønsker for dig, at du vælger at leve dit liv fuldt ud, i stedet for
at slumre det væk i en alkoholdøs. Jeg har brug for dig far, og det har jeg altid haft. Men nogle gange, har det været som at bo sammen med et spøgelse, fordi du kun har været der glimtvis. Men det er aldrig for sent at du kommer tilbage, for jeg savner dig helt vildt, og uanset hvor grimme ting jeg har sagt til dig, så vil du altid være min far. Jeg elsker din humor og dit rolige gemyt. Desværre er der ikke nok af dem, og tit,
når jeg har brug for dig allermest, så er du snaldret og uklar at høre
på, og til sidst må jeg gå ind til mor i stedet. Bare du ikke drak dig så fuld hele tiden, så ville du måske også lægge mærke til det. Hvorfor skal du drikke? Du bliver en fremmed mand, som jeg ikke har lyst til at snakke med. Man kan ikke bruge dig til noget, når du er fuld. Hvor er min far? Jeg elsker dig jo, og du har ikke noget at skamme dig over. Du er rar og sjov og klog ... og du er min far ... Og jeg savner dig Kærligst, din datter Lene ps: Jeg håber du vil se mig igen, selvom du måske er sur på mig lige nu. Men jeg håber du en dag vil forstå ...
|
|