Man hjælper en alkoholiker ved at tvinge ham/hende til at indse, at de har et problem.  

Dette gøres ved at foreholde vedkommende episoder, der tydeligvis er foregået på grund af fuldskab.Man bør hverken vise foragt eller medlidenhed; men holde sig til fakta. 

Alkoholikeren griber enhver chance til at bortforklare sit alkoholforbrug. Hvis antallet af episoder er tilstrækkelig mange eller grelle, har alkoholikeren ikke andet valg, end at indrømme, at der måske er et alkoholproblem.

Det bedste man kan gøre - for både alkoholikeren og sig selv - er at søge viden. Viden afliver myter. Hvis man vælger at betragte alkoholikeren som en syg person (det bliver han alligevel på et eller andet tidspunkt), er det lettere at forholde sig til problematikken.

Prøv eventuelt at gå tilbage til symptomer på alkoholisme, og vær især opmærksom på løbende ændringer i adfærden.

Vær også meget opmærksom på Co-alkoholisk adfærd, se evt. co-alkoholisme igen.

Hvis man truer - f.eks. med skilsmisse eller fyring - er det vigtigt, at man er villig til at føre truslen ud i livet. Alkoholikeren er ekspert i at leve med tomme trusler og dygtig til at manipulere sig gennem tilværelsen. Det hjælper ikke at tømme flasker ud i vasken - alkoholikeren skaffer alkohol andre steder.

Det paradoksale er, at alkoholikeren selv føler at have styr på alt, og er nødt til at drikke for at få ro for sure ægtefæller, urimelige chefer, vanskelige teenagebørn, fattesvage politikere og sejlivet ukrudt. Typisk vil han eller hun mene, at familien går til grunde og arbejdspladsen konkurs, hvis de ikke er tilstede i en længere periode. Virkeligheden er, at alkoholikeren skaber en utrolig mængde "støj" omkring sig, og omgivelserne får et tiltrængt pusterum, når vedkommende er kommet i behandling.