Minnesota
retur Efter at have været en Minnesotakur igennem, vil jeg hermed gerne videregive mine oplevelser. Jeg føler det er nødvendigt, da der hersker en del misforståelse omkring denne behandling. Opfattelserne går lige fra terapeutisk hjernevask til religiøs voodoo og moderne heksekunst. Glæden ved alkohol Alkohol er også dejligt at "slappe af på". Det er rart med en fyraftensbajer, en flaske vin til maden, en cognac til kaffen og eventuelt en whisky at gå i seng på. Mange mennesker lever på denne måde hele livet uden alkoholproblemer. Men for enkelte personer bliver alkoholen et problem. Problemet opstår fordi man - i begyndelsen ubevidst - søger den behagelige afslappede stemning alkoholen giver. Senere anvender man stadig flere ressourcer på at sikre sig, at man kan opnå den behagelige stemning. Man har altid alkohol i huset, hvis man skulle få lyst. Man begynder måske oven i købet at have små lagre af alkohol - i skuffer, skabe eller måske garagen. På et eller andet tidspunkt synes man, at forbruget er måske lige i overkanten - bevares - men man er ikke alkoholiker - bare tørstig. Og man har vel ret til en bajer en gang imellem. Man kan stoppe når man vil - det er man sikker på. Man er presset på arbejde, og skal have sin nattesøvn. Eller man har måske ikke noget arbejde, og har derfor vanskeligt ved at falde i søvn. Et par whiskyer er garanteret mindre usundt end sovepiller. Når man vågner om morgenen overvejer man måske en lille én - bare til at tage hovedpinen - bare til at komme i gang på - det er godt for blodomløbet. Meget brugt i gamle dage. Man skal jo rejse sig ved det træ man er faldet. Når fyraften nærmer sig er man allerede begyndt at glæde sig til en fyraftensbajer - bare en enkelt. Derefter går det hjemad. Det har været en hård dag - lige en whisky til at falde ned på. Antabus Jeg selv har prøvet turen. På et tidspunkt nævnte jeg overfor min læge, at jeg syntes jeg drak for meget. Svaret var "prøv at lade være med at drikke i 14 dage, hvis det ikke hjælper må du jo på antabus". Jeg undlod at drikke i 14 dage - men bagefter skulle disse 14 dage jo "indhentes". Fire år senere blev jeg hældt gennem brevsprækken på et behandlingshjem. (Selv syntes jeg, at jeg ankom rolig og fattet - måske i lidt løftet stemning - i øvrigt var der jo ikke noget problem - jeg havde blot et forbrug der trængte til at blive justeret. Jeg var kun påvirket to gange om året - når dronningen havde fødselsdag - og når hun ikke havde). Jeg fik senere at vide, at mine "medpatienter" hovedrystende overvejede at splejse til en krans, jeg var et håbløst tilfælde. Før jeg kom i behandling, havde jeg prøvet antabus to gange; men uden held. Jeg faldt hurtigt tilbage til mit gamle drikkemønster. Minnesotakur En Minnesotakur kan hjælpe én med at indse nogle problemkomplekser omkring sig selv, og hvorfor man misbruger alkohol. Jeg fandt meget hurtigt ud af, at det var mig selv der drak. Der var ingen der tvang mig. Der var 1000 undskyldninger for at drikke - men ingen grunde. Jeg lærte om misbrug, og jeg fik nogle værktøjer. Jeg fik min selvrespekt og selvtillid tilbage - og jeg lærte at håndtere problemer uden brug af alkohol. Ved at komme i døgnbehandling, kom jeg bort fra mit sædvanlige miljø. Jeg fik tag over hovedet, mad tre gange om dagen og varme i rørene. Og jeg fik tid. Tid til at tænke mig grundigt om. Tid til af finde ud af en masse ting om mig selv - og tid til at komme videre i livet. Jeg er overbevist om, at alkoholisme (i det hele taget misbrug, hvad enten det er alkohol, piller eller narkotika) er en sygdom, der først og fremmest sidder mellem ørerne. Sygdommen kan ikke kureres; men man kan lære at leve med den. Jeg har ikke oplevet andet end respekt for min konsekvente måde at løse mit problem på. Det sværeste har dog været "nu er du jo rask, så alt fortsætter, hvor du slap" holdningen. Der sker "noget" med dig, og du er ikke helt den samme, som medens du drak. Jeg ved ikke om jeg begynder at drikke igen. Men jeg véd, at jeg ikke vil drikke de næste 24 timer - og mange gange 24 timer er efterhånden blevet til år. Jeg har i dag lært at leve uden alkohol - og jeg nyder det. Alkohol - en social gift Alle bygger luftkasteller, alkoholikeren flytter ind i dem. Alkohol har den fordel, at det er hurtigt ude af kroppen. Man forbrænder ca. en genstand i timen. (Det vil sige en "halveringstid" på en halv time - til sammenligning er halveringstiden for hash 6 døgn). Alkohol er så giftigt, at kroppen vil gøre alt for at komme af med det. Tænk også på, at alkohol er så giftigt, at det eneste lægen bruger det til, er at desinficere eller konservere. Et præparat i sprit kan holde sig i hundreder af år. Jeg er desværre bare ét af disse (u)heldige mennesker - der har indset - at jeg ikke kan tåle alkohol. Lidt muntert kalder jeg det "Humleallergi". |
|