Viden og fakta reducerer utryghed og fjerner fordomme.

Links:

Der findes en række organisationer, der arbejder med alkoholisme. 

Private hjemmesider
Hjemmesider udarbejdet af ædru alkoholikere

Danske e-mail grupper for personer med alkoholproblemer

Avisartikler: Tema om alkohol

  • Hope: http://www.hope.dk har en fyldestgørende oversigt over mediernes behandling af emnet alkohol
     

Litteratur

Anonyme Alkoholikere, AA's grundbog, der grundigt beskriver alkoholismen. Sidst i bogen findes en række personlige beretninger. ISBN 87-89517-16-4 udgivet af Anonyme Alkoholikere
At leve ædru, en bog med gode råd om, hvordan man håndterer tilværelsen uden at drikke. ISBN 87-89517-10-5 udgivet af Anonyme Alkoholikere 

DCAA: Dansk Center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme. DCAA har udgivet en række hæfter om emnet, hvoraf flere kan downloades som PDF filer fra hjemmesiden 

  • Afhængighedens biologi (kan endnu ikke downloades)
  • Minnesota Modellen af Daniel J. Andersson
  • THIQ - Den biokemiske forbryder 
  • Sygdommen alkoholisme - Symptomer og udvikling (Jellineks kurve)
  • Receptfælden af David Ohlms - om sammenhængen mellem alkoholisme og pillemisbrug
Den Dansende Dæmon af Ole Michelsen. En selvbiografi om en alkoholiker - og hans vej ud af alkoholismen. Udgivet af Lindhardt og Ringhof
Den Usynlige Elefant af Jørgen F. Nissen - en klassiker i dansk alkohollitteratur, der beskriver alkoholisme, intervention og dens indvirkning på omgivelserne - især familien. Bogen er oversat til en række sprog blandt andet engelsk, spansk og russisk. Udgivet af ALCONSULT - www.al-consult.dk 

 

Det er muligt - rundt om et misbrug om Niels "Noller" Olsen. Forfatteren og journalisten Jan Eriksen har interviewet en række personer. Niels Olsen fortæller ærligt om sit liv som misbruger og vejen ud af misbruget. Bogens styrke er især, at også hans kone, to børn, storebror, en AA ven og en familieterapeut hver fortæller sin historie om Niels, og om egne adfærdsmønstre forårsaget af misbruget. En flot - og nødvendig - bog om misbrug. Udgivet af Høst og Søn. www.hoest.dk - se pressemeddelelse  

 

Erfaring, styrke og håb af Jørgen F. Nissen. En god - og grundig - beskrivelse af AA, som giver megen information om en organisation, der har hjulpet 100-tusindvis af alkoholikere - verden over. Bogen afliver mange myter om AA. Udgivet af ALCONSULT - www.al-consult.dk 

 

Rusmidlernes Biologi - om hjernen, sprut og stoffer af Henrik Rindom. En grundig gennemgang af rusmidlernes biologi og kemi. Bogen er udgivet af Sundhedsstyrelsen og kan bestilles og downloades på http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/ 

 

Sygdomsbegrebet - en forståelse af alkoholisme af Dr. James R. Milam og Katherine Ketcham. En grundig gennemgang af sygdomsbegrebet, hvor mange medicinske aspekter forklares på en let tilgængelig måde. ISBN 87-986057-0-4 udgivet af AKMO CONSULT, Holmegårdsvej 6, 3400 Hillerød


Film
:

Der er lavet mange film om alkohol og alkoholisme, her skal blot nævnes:

Bænken - Zentropa, 2000, dansk.
De sidder der hver dag. På bænken. Kædedrikkende tabere, anonyme ansigter, som vi normalt ikke ønsker at vide noget om. Men bag hvert ansigt gemmer sig en skæbne, en historie. Som nu Kaj. En bitter mand, der engang har været kok for selveste Simon Spies. Jesper Christensen spiller alkoholikeren Kaj, der konfronteres med sin fortid. En film der kryber ind under huden. 
Filmen vandt i 2001 tre Bodil priser - bedste film - bedste mandlige hovedrolle - bedste mandlige birolle.

Filmen vandt samme år fem Robert priser - bedste film - bedste instruktør - bedste mandlige hovedrolle - bedste kostumier - bedste sminkør.
Café Paradis - ASA, 1950, dansk
Filmen beskriver to skæbner, hvis veje krydses. Begge er alkoholikere og begge prøver at komme fri af alkoholen. De kommer fra hvert sit sociale lag. Et socialrealistisk drama af høj kvalitet. Selvom filmen havde premiere i 1950, er den stadig aktuel.
Filmen fik i 1951 en Bodil for bedste film. Ib Schønberg fik en Bodil for bedste hovedrolle
Leaving Las Vegas - Lumiere Pictures 1995, USA - ingen dansk titel.
Den dybt alkoholiserede Ben er nået til "the point of no return". Totalt udbrændt, fyret fra sit job, forladt af konen og vennerne. Han trækker stikket ud, hæver sine sidste penge og drager til Las Vegas - hvor barerne aldrig lukker - for at drikke sig ihjel. 
Nicolas Cage vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle som den fordrukne Ben.
When A Man Loves A Woman - Touchstone Pictures, 1994, USA - ingen dansk titel.
Alice (Meg Ryan) og Michael (Andy Garcia) spiller det perfekte par - på overfladen. Konen er dybt alkoholiseret og må gennem en Minnesotakur. En klassiker inden for "alkoholgenren".
28 dage - Columbia Pictures, 2000, USA - originaltitel 28 days.
Avisskribenten Gwen (Sandra Bullock) slår sine folder i New Yorks vilde natteliv sammen med sin ligeså kaotiske kæreste Jasper. Livet er en lang underholdende cocktail af sprut, piller, natlige udskejelser, og tømmermænd. Indtil den dag Gwen ødelægger sin søsters bryllup, stjæler bryllupslimosinen, kører galt i sin brandert og idømmes 28 dages afvænning. En både morsom og tankvækkende film om en Minnesotakur.

 

tilbage  home  sitemap   fremad  
tilbage home  sitemap fremad